Undervisning

Undervisningen på Brejning Efterskole er i høj grad projektorienteret i en sund og grøn sammenhæng


Dine formiddage er proppet med timer i prøvefagene dansk, matematik, fysik, osv.. Men når frokosten er indtaget, bliver du undervist igennem projekter, hvor vi både arbejder teoretisk og praktisk med tværfaglige emner. Vi udvikler teorier og prøver dem af, vi arbejder med relationerne til hinanden, og friluftslivet bliver en del af dit liv i undervisningen, hver dag, hele året.

 

tl_files/brejning_efterskole/Artikler/Undervisning/undervisning.jpg


Sommerhalvåret
Fra august til oktober og fra påske til sommerferien er undervisningen bygget op omkring modulet "Sundt og Grønt" og Sommervalgfagene. Her udnytter vi det gode vejr og dyrker vores forskellige interesser - fx orienteringsløb, kajak, sejlads eller klatring. Du har mulighed for at vælge et eller flere valgfag.

Vinterhalvåret
Fra oktober til marts skifter skemaet, og du vælger nu en af skolens fire linjer og deltager i Vintervalgfagene. Hver linje bliver afsluttet med et stort projekt, som I selv planlægger og gennemfører. Tidligere har vores elever lavet en Restaurant Uge for resten af skolen, Adventure Race for andre efterskoler, Craft Dag for folkeskoleelever og Wellness Dag for kammeraterne på skolen.

Projektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen følger dig gennem hele dit efterskoleår. Flere af projekterne i andre fag er koblet op på projektlederuddannelsen, som du til sidst afslutter med en eksamen i marts.