Studievejledning på Brejning Efterskole
Vi forventer, at alle har arbejdet med deres uddannelsesbog, når de starter hos os. Vi arbejder videre med den i det år, du er her hos os. Det sker blandt andet igennem mindst to samtaler med uddannelsesvejlederne.
Vi har også besøg af studievejledere fra ungdomsuddannelserne, hvor du får mulighed for at høre om de tilbud, der er efter grundskolen. Som en del af undervisningen skal alle lave en obligatorisk selvvalgt opgave (OSO), da opgaven giver en god mulighed for fordybelse i din egen fremtid.
Vi sørger for, at du bliver tilmeldt en ungdomsuddannelse eller på anden måde kommer i gang med aktiviteter relateret til din uddannelse - med mindre du og dine forældre ønsker noget andet.
