Studievejledning og brobygning
Som efterskole skal vi sørge for, at du kommer godt videre, når året på Brejning efterskole er forbi. Det forsøger vi at gøre med løbende studievejledning og brobygningsforløb
Her på skolen har vi vejledere uddannet til at finde det rigtige sted til dig - og vi kan også gøre brug af vores lokale Ungdoms Uddannelses Center (UU-Center). Her på skolen kan studievejlederne hjælpe med mange af de spørgsmål, som du har i forbindelse med dine fremtidige uddannelsesønsker.

Den første samtale
I starten af året er der en gruppesamtale, som tager udgangspunkt i mål og forventninger i forhold til dine fremtidige ønsker. Vi kigger også på dine forventninger til dit skoleår hos os, og hvordan de to ting hænger sammen.
Brobygning for 10. klasses elever
Går du i 10. klasse på Brejning, skal du deltage i brobygning, som er to uger, hvor du skal besøge to forskellige ungdomsuddannelser, for om muligt at blive afklaret om dit valg af ungdomsuddannelse.
Din uddannelsesplan
I forbindelse med gruppesamtalen laver vi et udkast til en uddannelsesplan, som vi arbejder videre med helt frem til den 15. marts. Det er datoen, hvor du skal vælge din næste uddannelse. Når du har truffet dit valg (og du, dine forældre og vi har skrevet under), sørger vi for at sende dine papirer til uddannelsen, du vil videre på.
Individuelle samtaler
Har du brug for det, tager vores studievejledere selvfølgelig en individuel snak med dig om dine uddannelsesønsker og dine spørgsmål.
