Sommervalgfag - sunde og grønne

Sommervalgfagene på Brejning efterskole er samlet i modulet "Sundt & Grønt". Modulet kører fra august til oktober og igen fra april til august. Der er altså lagt op til udeliv i det grønne, hvor vi kan udnytte, at vejret er godt og lave nogle sunde aktiviteter

 

Du har valgfag tre dage om ugen - hver gang i 2-3 timer. Du kan vælge det samme fag i alle tre dage, hvis du fx. virkelig gerne vil træne dine evner i en kajak. Eller du kan skifte mellem flere fag, hvis du både vil klatre og deltage i Tons & Tummel.

 

Sommervalgfagene på Brejning efterskole er blandt andet... (klik på hvert fag for at læse mere):

Klatring
Vi har vores egen klatrevæg. Den sidder på siden af elevbygningen.

Har du prøvet klatring før? Har du lyst til større udfordringer med træerne og naturen i lokalområdet? På klatreholdet får du rige muligheder for at prøve dine kræfter og din smidighed af. Vi laver både væg-, træ-, og kasseklatring.

Sejlads

Skolen har to meginjoller, som du har mulighed for at komme ud at sejle i. Du behøver ikke kunne sejle i forvejen - men du skal være klar til at samarbejde med de andre om at få fart i jollen. Vi kommer til at lære at sejle - men vi skal også have nogle fede oplevelser med jollerne og hinanden på vandet.

Trekking

Ud over stepperne i rask trav. En bakke eller et vandløb forceres nemt. Nogle gange har turene en fantasiramme for at skabe ekstra kolorit. Har du mod på det, kan du være med til at planlægge trekkingturene.

Løb og styrketræning
Hvis du gerne vil vide mere om kost og motion samtidig med, at det kunne være fedt at kombinere styrketræning med løb - så er det her valgfaget for dig.

I timerne beskæftiger vi os med både teorien og det praktiske i god kost, løb og styrketræning. I samarbejde med dig, lægger vi dit personlige løbeprogram, som kan være med til forbedre din kondition og din ydeevne. Det gælder uanset om målet er 3, 5, 10 eller 20 kilometer.
Boldspil og fodbold

Vi skal have det sjovt med en bold og spille en masse forskellige boldspil - rundbold, basket, volley og hockey.

 

Fodbold vil indgå som en del af valgfaget de fleste af gangene.

Kajak

Valgfaget er både for de, der kan lidt i forvejen, men stadig har brug for træning. Og valgfaget er for de, der har brug for udfordringer i lange ture, vendinger og fælles øvelser. Vi tager på ture i kajakkerne.

Cykelture i lokalområdet

Har du mod på at opleve de områder, der ligger lidt længere væk fra skolen og få god motion og masser af frisk luft? Så skal du pakke en flaske vand og din eftermiddagsforfriskning og stige på jernhesten til en tur i området lidt væk fra skolen.

Yoga

Yoga er kropslig meditation. Her vil være rig mulighed for at udfordre sin krop og træne sin smidighed. Vi laver fodbade, massage og ansigtspleje. Andre forslag er velkomne.

Træarbejde

På dette hold kommer du til at arbejde i træ med forskellige metoder og håndværktøj. Om det skal blive til store møbler eller små kunsthåndværksting, bestemmer du selv.

Tanke i naturen

I valgfaget ”tanke i naturen” skal du ud i naturen og arbejde med dig selv og dine tanker. Du skal også arbejde meget sammen med andre gennem en masse forskellige øvelser og opgaver, som vil skærpe dine sanser og opmærksomhed på naturen, og de forbindelser du indgår i med andre mennesker.
Vi vil sammen sætte fokus på, hvad naturen kan gøre ved og for os. For eksempel hvordan vi kan få energi igen, når vi føler os trætte og udmattede.

 

Vi skal ud og ”tanke i naturen” finde energi og drive, gennem udfordringer, meditation, filosofi og leg. Det kan du kan bruge på dage, hvor det hele kokser lidt i hovedet.

Mountainbike

Vind i håret og luft under armene. Her drøner vi ud i terrænet på grusveje og skovstier i lokalområdet. Vi kan sagtens finde på at køre til munkebjerg for virkelig at afprøve os selv og cyklerne nogle af Danmarks stejleste bakker.

På dette hold skal du være klar til at udfordre dig selv og din fysiske form.

Vandreture i lokalområdet
På med støvlerne - naturen omkring Brejning kalder på et friskt besøg i krathøjde. Vandreture i naturen er ikke nogen slendretur. Vi skal vandre i friskt trav med vandre støvler og godt hurmør i al slags vejr. Vi færdes både på vej, sti og cross country. Vi kigger på naturen og samler måske nøder og bær.

Når alle stier i den nærmeste radius omkring skolen er filtreret på kryds og tværs, springer vi på cyklerne og kører ud til Munkebjerg, Hvidbjerg og Rands.
Løb for begyndere

Valgfaget er især godt for dig, der gerne vil forbedre din kondition, hvis den ikke er så god i forvejen. Der er både øvede og nye løbere på holdet, og vi kan lave undervisningen opdelt, så alle kan være med.

Udover løb arbejder vi også med med opvarmning, udstrækning og åndedrætsteknikker; altså det at lære at trække vejret rigtigt, så man ikke taber pusten så hurtigt.

Fra år til år kan der være lidt forskel på hvilke valgfag, der bliver oprettet. Det afhænger i høj grad af dine og kammeraternes ønsker.