Om efterskolen

2012-04-29 12:45

Udesovning

På Brejning har vi en ret speciel mulighed. Og der er ingen tvivl om, at den er blevet udnyttet godt

Læs mere...

2012-04-22 17:30

Det bedste ved Brejning efterskole er

Sol, glade mennesker og høj musik. Så er det forår på plænen foran elevbygningen

Læs mere...

Skolekredsen for Brejning Efterskole

Skolekredsen er med til at støtte op om skolens virke og kan hvert år deltage i generalforsamlingen og høre nærmere om, hvad der sker på skolen. Skolekredsen består af folk fra lokalområdet, spejdere, tidligere spejdere samt tidligere ansatte og gamle elever.


I skolens vedtægter står der bl.a. om skolekredsen:

  1. Følgende kan være medlemmer af skolekredsen: Myndige personer samt grupper og divisioner i Det Danske Spejderkorps, som føler tilknytning til skolen.
  2. Følgende foreninger kan være medlemmer af skolekredsen med følgende antal medlemmer:
    1. Det Danske spejderkorps med 5 medlemmer
    2. Divisioner af Det Danske spejderkorps med hver 5 medlemmer
    3. Grupper af Det Danske Spejderkorps med hver 3 medlemmer
  3. Medlemskab godkendes af bestyrelsen. Afgørelse kan forelægges for generalforsamlingen. Både af den, som bestyrelsen har afslået at optage og af et mindretal i bestyrelsen.
  4. Af medlemmerne opkræves et årligt kontingent. Medlemmernes kontingent giver ikke ret til andel i skolens overskud. Medlemmerne hæfter ikke personligt for skolens gæld.
  5. Medlemskab giver ret til at afgive en stemme på generalforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Ønsker du at blive medlem af skolekredsen, så kontakt skolens kontor og hør nærmere.