Rekordweekend
Rekordweekenden er efterhånden en lige så stor tradition som Brejning Udfordringen. Men hvor Brejning Udfordringen skal flytte dine grænser, er der plads til lidt andre ting på rekordweekenden...Hvor højt et højt tårn kan man bygge af madrasser? Hvorfor ikke bage fem en halv meter snobrød? Hvor mange mennesker kan man komme ind i et rengøringsrum - og går Jensens Bøfhus mon konkurs, når vi ser hvor mange spareribs vi kan fortære på to timer.
Igennem tiden er der blevet udviklet mange sjove, sære, gale og mystiske rekordforsøg. Kigger du forbi Brejning, så be' om at få lov til at se rekordbogen, hvor rekorderne er sat i system.
