Hvad gør vi?

• Vi taler og fortæller, diskuterer og argumenterer, formidler og fremlægger, lytter og lærer.
• Vi forholder os til tekster af enhver art, fx film, billeder, romaner, noveller, digte osv.
• Vi forholder os til livet, småt og stort, sammenligner forskellige menneskers måder at anskue liv og tilværelse på med vore egne måder.
• Vi arbejder med enkelttekster, emner og temaer og samarbejder med andre fag.
• Vi skriver sagligt og fantasifuldt, seriøst og for sjov.
• Vi forholder os til Kanonen og det kan være helt kanon.

Hvordan gør vi det?

• Vi arbejder individuelt, i grupper, på klassen og udenfor klassen.
• Vi skriver, både i hånden og på PC.
• Vi mener hvad vi vil, og vi argumenterer for vore holdninger.
• Vi deltager og yder hver især vort bidrag til at gøre lektionerne spændende og lærerige.
• Vi hygger os sammen og lærer os selv, hinanden og fremmede mennesker at kende.
• Vi forbereder os til synopseprøven i maj/juni

Hvorfor gør vi det?

• For at blive gode til dansk, med alt hvad det indebærer.
• For at blive klogere på os selv, hinanden og verden.

Formål:

• at skabe interesse og forståelse for faget matematik
• at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv og samfundsliv
• at skabe et trygt læringsrum med plads til den usikre og tvivlende elev
• at styrke den enkeltes tro på egne evner og muligheder i matematik
• at udvide elevernes kendskab til det matematiske fagområde
• at fremme elevernes fantasi og nysgerrighed
• at fremme elevernes matematiske formuleringsevne – både skriftligt og mundtligt
• at eleverne bliver i stand til at anvende IT som problemløsningsværktøj
• se i øvrigt folkeskolens formål for faget matematik

Indhold

I matematik arbejdes der med følgende områder:

• Talforståelse – brøk, procent og decimaltal
• Algebra og regneregler
• Økonomi og skat
• Vækst (primært 10. klasse)
• Areal, rumfang, massefylde og målestok
• Sandsynlighedsregning samt kombinatorik
• Geometrisk tegning
• Funktioner
• Andengradsligninger (primært 10. klasse)
• Elementær Trigonometri (10. Klasse)
• Geometriske konstruktioner
• Statistik og diagrammer
• Renter, rentes rente og valuta
• Geometriske beviser

Hold

Der er to 9. klasser, samt to 10. klasser.

Timetal       

Et skoleår består af 105 lektioner matematik. Undervisningen er fordelt over de ca. 42 skoleuger. Det ugentlige timetal kan dog variere fra uge til uge.

Lærere

Rasmus Seistrup, Thomas Vinther og Johnny Skovsgaard   

Materialer   

Der bruges faktor 9 eller 10 klasse som er skrevet af Marianne Holmer og Svend Hessing, udgivet af forlaget Malling Beck. Til 9. Klasse anvendes primært Kontext9 fra forlaget Malling Beck.

Derudover har man mundtlige opgaver til de forskellige emner, samt eksamenssæt fra skriftlige eksamener fra tidligere år. Ligeledes arbejdes der med andet relevant materiale til emnerne.

Undervisningsstruktur

Der undervises primært i fire klasse hold af ca. 25 elever. Ud over almindelig klasseundervisning arbejdes der i perioder i mindre hold samt undervisning, som retter sig til emner, som eleverne har mulighed for at vælge efter behov. Den faglige undervisning er overordnet set delt op i det vi kalder sommerperioden gående fra skolestart til uge 42 og igen fra uge 7 til sommerferien. I denne periode arbejdes der med ca. 4 lektioner matematik. I den mellemliggende periode, det vi kalder vinter perioden, har vi faglig træning som er matematik som i stedet for almindelig klasseundervisning er delt op i emner som eleverne vælger efter behov eller undervisningen kan ligeledes være niveaudelt.

Derudover arbejdes der på skolen projektorienteret og gennem projekterne inddrages matematikken hvor det er relevant.

Hvorfor skal eleverne have tysk?

Formålet med faget tysk er, at eleverne skal kunne forstå talt og skrevet tysk samt kunne udtrykke sig mundtligt og skriftligt i overensstemmelse med det, der kræves på hhv. 9. eller 10. klasses niveau.

Eleverne skal opleve, at de kan bruge sproget hensigtsmæssigt samt have indsigt i kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande, ikke blot for at styrke deres internationale forståelse, men også for at styrke deres forståelse for andre landes sprog og kultur i forhold til deres eget sprog og kultur.

Hvad gør vi?

I undervisningen varieres der mellem tilegnelsen af de såkaldte kommunikative færdigheder: forstå, deltage, læse, søge og udtrykke sig på tysk, og de skriftlige færdigheder: sprogbrugsregler, stavning, udtale, valg af skriftlige og mundtlige strategier i forbindelse med kommunikationen, hensigtsmæssig udnyttelse af it og medier, anvendelse af ordbøger, grammatiske oversigter, stavekontrol, skriveprocesser osv.

Der stiftes bekendtskab med tysk litteratur, digtning, film osv. gennem intern og ekstern læsning, film, video, dvd osv., og der samtales, diskuteres, spilles rollespil og dramatiseres med udgangspunkt i forskellige øvelser og strategier. Og så tales der først og fremmest tysk i alle situationer!

Hvordan gør vi det?

Eleverne undervises holdvis fire timer om ugen, dvs. en 9. klasse for sig og tre 10. klasser for sig. I fremtiden kan der måske blive tale om at mikse 10. klasserne, eventuelt niveaudele dem, da forudsætningerne fra elev til elev er meget forskellige, og også motivationen for at lære et andet sprog end engelsk.

I 9. klasse er tysk obligatorisk, hvis eleven vil videre på en gymnasial uddannelse. Derimod kan eleven vælge tysk – eller et andet andetsprog – fra i 10., hvis vedkommende har haft det i 9. og vil videre på en gymnasial uddannelse.

For at tysk ikke helt skal gå i glemmebogen, er det derfor vigtigt at motivere eleverne til at blive ved i 10. klasse.

Formål

Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt. Undervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.

Stk. 2. Undervisningen skal skabe rammer for oplevelse, indsigt og samarbejde samt styrke elevernes aktive medvirken. Herved skal undervisningen bidrage til, at eleverne bevarer lysten til at beskæftige sig med sprog og kultur til fremme af deres videre udvikling.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne indsigt i kultur- og samfundsforhold i engelsktalende lande og derved styrke deres internationale forståelse og forståelse af egen kultur.

Hvad gør vi?

Vi arbejder ud fra forskellige temaer såsom; racisme, USA og Irland. Der bliver ikke arbejdet ud fra et bestemt bogsystem, men i stedet vælger de pågældende lærere tekster fra de bøger, som de mener, er relevante i forhold til emnet og som er på niveau med elevernes formåen.

Vi læser, taler, skriver og lytter til engelsk. Der bliver arbejdet med tekster, som skal læses og forstås, der tales om tekster i klassen og der bliver skrevet en del stile og mindre opgaver i løbet af året.

Hvorfor gør vi det?

Det er vigtigt, at eleverne, når de er færdige med at gå et år på Brejning Efterskole, har opnået kommunikative færdigheder, forståelse for sprog og sprogbrug samt vide noget om kultur- og samfundsforhold. Sproget engelsk er et meget vigtigt fag i dagens Danmark, da næsten al kommunikation med andre lande i dag foregår på engelsk. Vi lever i en global verden, hvor man den ene dag taler med en fra Kina og den næste dag med en fra Indien.

Færdighederne skal derfor gøre dem i stand til at forstå talt engelsk og forstå hovedindholdet i tekster, film og samtaler. Eleverne skal kunne indgå i en uforberedt samtale om kendte emner og samtidig redegøre for sine egne holdninger og viden.

De skal kunne udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på en hensigtsmæssig og grammatisk nogenlunde korrekt måde, der er afpasset modtageren. Samtidig er det vigtigt, at de har et nogenlunde ordforråd og kender til faste vendinger og kulturbundne udtryk, således at kommunikationen lykkes. Eleverne skal kunne anvende viden om levevilkår, værdier og normer i andre lande og derudover kunne perspektivere og sammenligne deres egen kultur med andre landes.

Hvordan gør vi det?

Vi er fire klasser på Brejning Efterskole (tre 10.klasser og en 9.klasse), der bliver undervist i mange af de samme emner, dog bliver der ikke undervist i de helt samme tekster og film i klasserne. Vi læser tekster, ser film eller lytter til engelske optagelser, hvor vi taler og diskuterer hovedpunkterne fra de forskellige medier. Der bliver arbejdet i grupper, parvis og selvstændigt. Leg og skuespil indgår også som en vigtig del af undervisningen. Eleverne arbejder i perioder med selvstændige dele inden for de pågældende overemner og fremlægger det for de andre i klassen. Vi skriver stile og mindre opgaver, hvor lærerne derigennem retter og vejleder eleven videre i deres sproglige forløb. Ud fra dette bliver der også løbende gennemgået og arbejdet med grammatik. Det bliver gjort, så det giver mest mulig mening for eleven og når eleven støder på en sproglig forhindring.

Først og fremmest er det målet at, eleverne skal opleve engelsk som meningsfyldt og noget der er sjovt og udfordrende.

Formål

Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden og indsigt om fysiske og kemiske forhold. Undervisningen skal medvirke til udvikling af naturvidenskabelige arbejdsmetoder og udtryksformer hos den enkelte elev med henblik på at øge elevernes viden om og forståelse af den verden, de selv er en del af.

Stk. 2. Undervisningen skal give mulighed for at stimulere og videreudvikle alle elevers interesse og nysgerrighed over for naturfænomener, naturvidenskab og teknik med henblik på at udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Eleverne bør opnå tillid til egne muligheder for at forholde sig til problemstillinger med naturvidenskabeligt og teknologisk indhold af betydning for den enkelte og samfundet.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes grundlag for at få indflydelse på og tage medansvar for brugen af naturressourcer og teknik både lokalt og globalt. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erkende naturvidenskab og teknologi som en del af vor kultur og vort verdensbillede.

Hvorfor

Fysik/ kemi er et obligatorisk eksamensfag på Brejning Efterskole både for 9. og 10. klasse.

Vores mål er, at eleverne bliver fagligt rustet til deres videre uddannelsesforløb, med fokus på faglig stof, laboratoriearbejde, sikkerhed, og at de får nogle gode oplevelser, hvor fænomener i deres dagligdag kobles med fysik og kemi.

Målet er også, at fysik/kemi undervisningen skal være almendannende, det vil sige, at eleverne udvikles til individer, der er i stand til at deltage på en selvstændig, reflekteret og kritisk måde i vores demokratiske samfund.

Hvordan

I skoleåret 2009/2010 har 9. klasserne intensiv fysik/kemi undervisning i første halvdel af skoleåret og afslutter med eksamen i januar. 10. Klasserne har intensiv fysik/kemi undervisning fra januar til og med maj og afslutter med eksamen i juni.

Eleverne har 4x 80 min undervisning i det halve år. Pensum er inddelt i emner, som ligeligt dækker både fysik og kemi.

Skolen forsøger at styrke den naturvidenskabelige del af undervisningen i skoleåret 2009/2010 ved at 9. klasse har 2 anderledes uger hvor klimaproblematikken er i fokus, undervisningen vil der være en blanding af tværfaglig og fagfaglig undervisning, som munder ud i et rollespil om et klimatopmøde.

Pensum for 9. klasse tager udgangspunkt i Ny prisma 9, aktuelle avisartikler, film og forskellige hjemmesider.

Pensum for 10. klasse tager udgangspunkt i hjemmelavede kompendier, aktuelle avisartikler, film og forskellige hjemmesider.

Undervisningen i det daglige foregår i en blanding mellem teoriundervisning på klassen, laboratoriearbejde i mindre grupper, små projekter, fremlæggelser og fremstilling af fysikrapporter og afsluttes med en eksamen.

Der arbejdes med tanker om at undervisningen på et tidspunkt mere får et præg af projekter end den mere traditionelle undervisningsform, så den naturvidenskabelige undervisning også supplerer de øvrige tanker, der er om projektundervisning i andre dele af skolens undervisning.

Formålet med undervisningen i geografi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden. Eleverne skal tilegne sig grundlæggende geografisk viden som baggrund for forståelse af geografiske begreber og sammenhænge og viden om samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer.

Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med natur- og kulturgeografiske arbejdsformer og betragtningsmåder og give dem indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden.

Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser bl.a. ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknik og give dem lyst til at lære mere.

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til elevernes forståelse af fremmede kulturer, og til at de erkender natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt.

Hvordan:

Feltarbejde, læsning og brug af geografiske kilder: I løbet af året optræder geografi som 1 ugentlig lektion i de almindelig faglige fordybelsesuger. Her vil feltarbejdet især indgår i arbejdet med geologiske kredsløb, det danske istidslandskab og vejret.

Herudover er der i efteråret to uger hvor der arbejdes tværfagligt med samfundsfag, historie, biologi, fysik og i mindre grad også andre 9. klasses fag i et klimaprojekt. Formålet med dette projekt at  eleverne på baggrund af forståelse indenfor og holdninger til den aktuelle, komplekse og globale klimadebat og den geografiske klimaforskning som ligger til grund for dette nuanceret kan tage stilling og gå ind i debatten og vurdere handlemuligheder for mennesket i sit samspil med naturen.

Materialer:

Bogsystemet Geografi 3, geografiforlaget samt supplerende materialer.

www.geografitjek.dk. I løbet af året bruges websitet geografitjek.dk til at vurdere hvilket indhold som eleverne allerede kender eller har brug for ekstra kendskab til og i mindre omfang som evaluering af forståelse af indhold. Desuden bruges det til træningsopgaver, som ligner de opgaver eleverne de møder til afgangsprøven.
 

Hold

Der undervises i samfundsfag på skolens 9. klasse

Timetal

Der undervises 2 lektioner á 45 min om ugen, ca. 21 uger om året.

Desuden indgår samfundsfag i projektarbejde hvor det er relevant. Der samarbejdes med historie. I forbindelse med et miljøprojekt arbejdes tæt sammen med fysik.

Obligatorisk/valgfrit

Det er obligatorisk for 9. klasse.

Lærere        

Underviser: Thomas Kåre Vinther

Materialer    

Der benyttes forskellige systemer, stof fra trykte og elektroniske medier såsom artikler og nyhedsudsendelser. Alt undervisnings materiale vil være at finde på skoleintra.

Undervisningsstruktur

Undervisningen foregår for 9. klassen på holdet.

Indhold

Menneske og stat:

• redegøre for hovedlinjerne i det danske demokratiske system og dets historie, herunder forskellen mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt
• give eksempler på interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
• redegøre for og forholde sig til hovedprincipperne i den danske velfærdsstat
• beskrive samspillet mellem stat, region og kommune
• beskrive de store linjer i EU's historie og opbygning
• kende til Danmarks placering i Norden, EU, FN og NATO.

Menneske og samfund:

• beskrive, hvordan det enkelte menneske indgår i forskellige grupper og fællesskaber
• give eksempler på, hvordan gruppetilhørsforhold danner grundlaget for det enkelte menneskes normer og værdier
• gøre rede for hovedtræk i udviklingen fra landbrugssamfund over industrisamfund til vidensamfund
• gøre rede for, hvordan samfundet, herunder arbejdsmarkedet, forandrer sig og stiller krav til nye kompetencer og videreuddannelse
• beskrive forskellige politiske partiers synspunkter
• give eksempler på, hvordan unge kan deltage i demokratiske processer i hverdagen, først og fremmest i klubber, i skolen og i kommunen
• kende til det globale medieudbud
• give eksempler på unges hverdag i Europa.

Menneske og kultur:

• kende forskellige kulturer, deres værdier og normer
• give eksempler på forskellige kulturmøder og tage udgangspunkt i de værdier, der ligger til grund for religioner og normer
• beskrive forskellige livsformer
• give forklaringer på nationalisme, herunder fremtrædelsesformer og historiske baggrunde
• give eksempler på, hvordan hverdagen i forskellige typer af samfund præges af globalisering.

Menneske og natur:

• beskrive naturen som ressource
• give eksempler på naturforvaltning og positive og negative reaktioner fra borgere
• vurdere økologiske problemstillinger

Hold

Der undervises i biologi på skolens 9. klasse

Timetal

Der undervises 2 lektioner á 45 min om ugen, ca. 21 uger om året.

Desuden indgår biologi i Sundt og Grønt fag og projektarbejde hvor det er relevant.

Obligatorisk/valgfrit

Det er obligatorisk for 9. klasse.

Lærere        

Underviser: Johnny Skovsgaard

Materialer    

Der benyttes lærebogssystemet BIOS af Thomas Bach Piekut fra Gyldendal.
Andet relevant materiale anvendes når det giver mening.

Undervisningsstruktur:

Undervisningen foregår for 9. klassen på holdet. Praktiske og undersøgende aktiviteter kombineres med biologiske teorier og forklaringer. Feltarbejde ved søen, åen, fjorden og skoven.

Formål

• Tilegnelse af viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed
• Forståelse af menneskets samspil med naturen
• Skabe grundlag for at tage stilling og handle i forhold til menneskets samspil med naturen
• Få faglige og følelsesmæssigt engagerede oplevelser
• Sammenligne bøgernes mere teoretiske viden med egne oplevelser og hypoteser
• Opleve naturens mangfoldighed
• Undersøge miljøproblemer i praksis
• Opnå fortrolighed med at færdes i naturen
• Skabe ny viden på baggrund af egne erfaringer
• Forståelse af sammenhænge

Indhold

Indholdet af undervisningen i biologi kan deles i 4 kategorier:

• De levende organismer og deres omgivende natur
• Miljø og sundhed
• Biologiens anvendelse
• Arbejdsmåder og tankegange

De enkelte emner i biologiundervisningen og aktiviteterne ses i en biologisk sammenhæng, en økologisk sammenhæng, en udviklingssammenhæng, og en samfundsmæssig og etisk/værdiperspektiv.

Hvad gør vi og hvordan gør vi det?

• Vi taler sammen og diskuterer forløb og hændelser som vi kender til i forvejen.
• Vi undersøger perioder, hændelser, tendenser og personer, mens vi er bevidste om at vi tolker ud fra hver vores tankesæt og baggrund, og at de der skriver historieberetningerne, gør det på samme måde.
• Vi benytter os af forskellige former for kilder, fx aviser, historiebøger, andre bøger og artikler. Vi søger ofte på Internettet, fx hjemmesider hos parter i en konflikt, og danner os et billede af hvad der er synes at være fælles fakta og hvordan parterne betragter tingene forskelligt.
• Vi analyserer tekster og er opmærksomme på propaganda, lobbyisme og anden form for ”partisk vinkling” af beretninger, blandt andet ved at sammenligne samme begivenhed set med modstandernes øjne. Vi ved at ”det altid er sejrherrerne der skriver historiebøgerne.”
• Vi stiller ”kontrafaktiske spørgsmål” til hændelser i historien for at gisne om hvorvidt verden havde set anderledes ud såfremt noget andet var sket, fx ”Hvad var sket hvis Danmark var gået i aktiv krig med tyskerne i den 2. verdenskrig?”
• Nogle gange skriver vi slutningen på en uafsluttet problemstilling, hvor vi overvejer hvad vi synes der ville være bedst for alle parter. Det er en svær, men god, øvelse i at finde ”det fælles tredje”, og det kan træne os i at se sagen fra flere/alle sider.
• Vi arbejder i grupper, alene og fælles på klassen.
• Ofte fordeler vi os som de respektive parter i en konflikt. Vi fordyber os i konflikten, set med ”parts-øjne”, og mødes så og diskuterer holdninger og fakta. Parterne kan fx tænkes at mødes til fredsforhandlinger. På den måde er det meget nemmere at sætte sig ind i hvordan det må være at være deltager i en sådan konflikt, både følelsesmæssigt, holdningsmæssigt og ikke mindst få en fornemmelse af at være under pres og måske have skræmmende modstandere. Vi har blandt andet arbejdet sådan med Israel-Palæstinakonflikten og BZ’erne i Ungdomshuset.
• Vi øver os undervejs med at formidle historie, fortælle, skrive, fremlægge osv.

Hvorfor gør vi det?

• Vi er forpligtede, på samme krav som folkeskolerne, til indholdet i historieundervisningen. Det betyder blandt andet at vi skal arbejde med historiebevidsthedsbegrebet: fortidsfortolkning – nutidsforståelse og fremtidsforventning. Bortset fra de ministerielle krav gør vi det fordi vi tror på at vi skal lære af historien for at kunne leve godt og fornuftigt i nutiden og sikre en god fremtid. Vi kan kun lære af fortiden hvis vi kender til den. ”Man skal vide hvor man har været og hvordan man kom til hvor man er i dag, for bedst at komme derhen hvor man ønsker i fremtiden.”
• Mennesker er afhængige af at kunne samle deres oplevelser og erfaringer til en samlet livsfortælling. Blandt andet derfor er det vigtigt at øve sig at se sammenhængene mellem forskellige perioder, hændelser, tendenser og personer. Når vi øver os i at sammenkæde historie for et land, et kontinent eller verden bliver vi samtidig bedre til at gøre det i vore egne liv.

Vi har valgt at søge fritagelse fra undervisning i kristendom, da vi med tilknytning til Det Danske spejderkorps ønsker at signalere en bred religiøs tilknytning.

Vi underviser derfor ikke i Kristendom som eksamensfag.

Vi lægger dog meget vægt på, at du som elever forholder dig til etiske og religiøse spørgsmål. Dette gøres som led i undervisningen i andre fag f.eks. dansk, samfundsfag og historie, men i endnu højere grad som en del af samværet på skolen, eksempelvis i samlinger, i forbindelse med nyheder i medierne og ved almindelige snakke i opholdsrum og kontaktgrupper.