Nature Craft

Kan du li' at skabe noget med dine hænder? Hvad siger du til at arbejde kreativt, fokuseret og med fordybelse igennem forskellige typer af håndværk? Lyder det som noget for dig, skal du vælge Nature Craft som din vinterlinje. Her forener vi hoved og hænder og skaber resultater.

 

tl_files/brejning_efterskole/Artikler/Undervisning/Nature Craft/craft_top.jpg

 

Du kommer til at producere ting til dig selv, dine kammerater på årgangen og hele skolen som sådan. Måske har du før oplevet, at de ting, du har brugt meget tid på og været omhyggelig med, får stor betydning for andre. Det kommer du til at opleve på Nature Craft linjen. Her lærer du nyt og lærer andre noget, som du selv er god til.

Aktiviteter
Nogle af mulighederne i Nature Craft kan du se her nedenunder. Har du selv flere idéer, lytter vi gerne.

  • Rollespil: Fremstilling af dragter og våben og forfatte scenarier
  • Lædersyning: Tasker, punge og bælter
  • Garvning af lammeskind og syning i skind
  • Skære i ben og knogler
  • Fremstilling af fx smykker, hængekøjer og lerpotter

Håndværk i ramme
De håndværk, du arbejder med, bliver sat ind i en ramme af natur, miljø, etik og historie. Som for eksempel,

  • Ånder og magi
  • Middelalder
  • Fra får til hue

Craft Dag
Som et led i projektlederuddannelsen afvikler eleverne på Nature Craft linjen hvert år en "Craft Dag" for skoleelever fra lokalområdet.

Her kan du se billeder fra Craft Dagen i foråret 2009