Linjefag
Linjefagene løber fra oktober til marts. Du har mulighed for vælge og fordybe dig i en linje indenfor din interesse, som samtidig sørger for at holde liv i den sunde og grønne livsstil fra sommerhalvåret.
På linjedage starter vi alle samlet med sundt og grønt-teori. Her arbejder vi mere teoretisk med, hvordan kroppen fungerer, hvad der er god og sund kost, hvordan muskler vedligeholder sig.
Om eftermiddagen bygger de enkelte linjer ovenpå med deres mere praktiske tilgang til undervisningen, der nu flytter ud på vandet, ned i værkstedet, ind i kroppen og rundt på smagsløgene.
- Outdoor - oplevelser i, med og mod naturen. Plus en ungdomslederuddannelse inden for friluftsliv.
- Wellness - tid til refleksion og fokus på dig selv og din psyke.
- Gourmet - forståelse for kostens sammensætning, god mad og forståelse for hygiejne.
- Nature Craft - udfordringer og læring igennem håndværk og gode idéer.
- Innovation - Fra idé til projekt. Arbejd med 3 former for innovation - produkt, social og kultural innovation.
Så vidt muligt forsøger vi at oprette alle linjer hvert år. Men da det er dig som elev, der prioriterer, hvad du helst vil, og vi samtidig forsøger at opfylde alles højeste ønske, så sker det, at en linje ikke bliver oprettet, fordi for få elever har ønsket den.
