Brejning Efterskoles historie

Da 1. årgang startede på Brejning Efterskole, kunne eleverne på de første dage hjælpe lærerne med at pakke vaskemaskiner ud af flyttekasser. Bagefter kunne de så bruge kasserne som tavler i klasseværelserne. Det var i 1997, hvor 44 teenagere tog chancen som prøveballoner på Brejning Efterskole. Siden da har mange hundrede elever været prøveballoner for skolens, lærernes og deres egne idéer, projekter og planer. Der er pionerånd på Brejning Efterskole, og det vil der blive ved med at være lige så længe, eleverne tør og vil udfordre skolens rammer.

"Der er ingenting på den skole. Udover gamle skolemøbler og rod. Ellers er der intet. Men lærerne er stolte af det, de viser mig. En af dem viser mig køkkenet. Mit mod daler - det er en ruin. Jeg begynder at tvivle på, om det nu også var så god en idé...," husker Christina Jo Larsen fra 1. årgang tilbage på som nogle af sine første indtryk fra Brejning Efterskole. Hun blev dog på skolen og fik mange flere oplevelser. Mere om dem senere.

Mandshjemmet ved fjorden
Skolen køber bygningerne et halvt år inden, Christina og de andre kan konstatere, at der stadig hersker en smule kaos på efterskolen. De gamle bygninger, der mest af alt ligner en krydsning mellem et slot og Pippi Langstrømpes Villa Villekulla, blev opført for cirka hundrede år siden som en del af De Kellerske Åndssvageanstalt i Brejning by.

Den Kellerske Åndssvageanstalt blev startet i 1899, hvor lægen Christian Keller flyttede til landsbyen Brejning. Her ville han lave et sted, hvor udviklingshæmmede kunne være og blive støttet igennem praktisk arbejde.
Byen bestod dengang af fire gårde, og Christian Keller købte tre af gårdene med jord til byggegrunde og værksteder for de åndssvage. Den 10. juli 1899 kunne Christian Keller indvie ”Mandehjemmet” som den første bygning i Brejning. Mandshjemmet ligger endnu ved fjorden, hvor vi på efterskolen ikke kan undgå at se det, når vi laver aktiviteter eller kigger ud af vinduerne på værelser i elevbygningen.

Kvindehjemmet på bakken
At, Christian Keller netop valgte Brejning til at opføre den nye institution i, var ikke tilfældigt. Her kunne de åndssvage bo isoleret af fjord, skov og bakker. Det sikrede, at de kunne bo og arbejde uden at belemre den almindelige befolkning, og de åndssvage blev adskilt efter evne og køn, så de ikke kunne sprede deres syge arveanlæg. Adskillelsen i køn bestod blandt andet i, at man lavede et hjem til mændene - huset ved fjorden - og et til kvinderne - det hus, der blev bygget på bakken. Det samme hus der i dag både rummer piger og drenge og hedder Brejning Efterskole.

Et værelse med lyserøde gardiner
"'Her skal du så bo'. Jeg kigger på den høje lærer, der kalder sig min kontaktlærer, mens han viser mig mit værelse. Med lyserøde gardiner. På de spritnye boxmadrasser ligger der en orange t-shirt og en grå trøje. Begge med logo på. Gangen bag mig genlyder af råb og skramlen med kasser og kufferter og gentagne; 'hej jeg hedder...'. Med et er forældrene kørt hjem, og vi er ladt tilbage. Kun med en håndfuld lærere, der smiler forventningsfulde, 30 andre elever og sommerfugle i maven," fortæller Christina som sit andet minde fra den første dag på efterskole.
Lærerne er stadig lige forventningsfulde, når bilerne hvert år kører ind med et nyt hold elever på den første skoledag i august. Og sommerfuglene - ja, de blafrer lige så voldsomt som altid - de bliver heller aldrig trætte.

Bygningerne, som vores efterskole ligger i, fortæller en historie, der er ti gange så lang som vores egen. Og blandt vores tidligere elevårgange går der mange rygter om kvinder, der går igen om natten i elevbygningen. Det kan meget vel være sandt nok - man oplever i hvertfald meget som elev på Brejning.
Der er dog endnu ingen, der har taget skade, så spøgelserne har nok ingen problemer med vasketøj i kælderen, elever på værelserne og kajakker i gården.